4 dages online-minikursus
Gratis at deltage – start 28/9


_______

Drømmer du om at skrive en bog om det, du ved noget særligt om – men er gået lidt i stå? Eller slet ikke kommet i gang endnu …?


Så kickstart din proces med os! 
På 4 korte lektioner får vi dig videre – nu.


Alle har deres egne grunde til, at de ikke får rykket på selv en stor drøm:

  • Måske er du bekymret for, om du ved nok – eller er god nok.
  • Det kan være, du er i tvivl om, hvad du skal skrive om (af alt det, du interesserer dig for).
  • Måske har du mistet overblikket over strukturen? 
  • Eller: Du ved godt, hvad du skal skrive – det virker bare u-mu-ligt at finde tiden til det!
 

Sådan her foregår det:

Over 4 dage rykker vi dig, der vil i gang – eller videre – med din idé til en fagbog. Det sker i en lukket Facebook-gruppe, der fungerer som vores ’midlertidige kursuslokale’ i dagene 28. september til 1. oktober.

Her får du en kort video-lektion hver morgen og senere samme dag også mulighed for at være med i en live spørgetimemed os, hvor vi svarer på spørgsmål til dagens lektion fra dig og dine medkursister. 

(Og bare rolig, hvis du ikke lige kan være med da, så ligger optagelsen af spørgetimen til dig derinde – ligesom at du kan se dagens lektion, når du vil).
 
Lige så snart, du melder dig til, sender vi dig link til den lukkede Facebook-gruppe. Den åbner mandag den 28. september, og SÅ får vi sat skub i den bog!
 
Vi ses derinde!

Julia Lahme & Mette Holbæk 

Dag #1

Tjek, om du ved nok til at udgive en bog


Du ved en masse, men ved du nok til ligefrem at udkomme med en hel bog om det? Er du erfaren – eller kendt – nok til at optræde i ekspert-rollen for andre? 
 
De spørgsmål tager vi fat i i minikursets første lektion! For hvad vil det sige at ’vide nok’ og hvordan vurderer man selv sin ekspert-status? 

Dag #2

Sådan vælger du det rigtige emne


Kan du have skrivekløe uden helt præcist at vide, hvad du vil skrive om? JA! 
Kan du vide præcis, hvad du vil skrive om, og stadig have svært ved at afgrænse  dit emne? JA! 

Når du er færdig med dagens lektion kender du fire motorer til at vælge præcis, hvad din første fagbog skal handle om, og ikke mindst: Hvorfor det ikke behøver at være svært for dig at komme i gang med den. 

Dag #3

To lynhurtige metoder til at få struktur på dit indhold


Oh, en langsom dræber: At få overblik over, hvordan du skal strukturere alle dine tanker om indhold i en orden, der kommer læseren til gode (og giver dig lyst til at skrive videre). Det kan virke helt uoverskueligt. 
 
Men ikke efter dagens lektion! Vi introducerer dig til to forskellige måder at gå til indholds-strukturen på, som nok skal få dig i gang med at både tænke, ordne og skrive. 

Dag #4

Tricks til at finde tid i en travl hverdag


Du behøver ikke at smide hverdagen over bord for at få tid til at skrive en bog, og du behøver heller ikke bruge tusindvis af kroner på at gå i eksil for at kunne skrive din første fagbog. 
 
Når du er færdig med dagens lektion, har du fået et andet forhold til tid, og til hvordan du finder den i din travle hverdag – for én af hemmelighederne ved at komme i gang med din første fagbog er ganske simpelt at finde tiden. 

Det siger tidligere kursister

_______


Mie Bilberg
Business influencer og rådgiver

“Det gratis kursus gav mig mod, motivation og en skabelon at skrive efter. Jeg var aldrig kommet ud over rampen, hvis ikke jeg var blevet udstyret med den skabelon, og processen var gjort jordnært for mig. 

Jeg blev faktisk en lille smule overrasket over mig selv: Pludselig var jeg faktisk i gang ned at skrive en bog! Så blev det lidt sådan ’Nå, men nu hvor jeg alligevel har skoene på, så kan jeg lige så godt åbne døren og gå ud’ …

Jeg vil anbefale kurset til alle med noget på hjerte og lyst til at skrive.”

Christine Durck
Kommunikationskonsulent

“Jeg har savnet et fællesskab og at tale med nogen, som har erfaringer med bogudgivelser – det fik jeg her. Det var meget inspirerende, og det motiverede mig til at komme videre med mit projekt, som har været undervejs i mange år.”

Shirley Maisted
Indehaver af Sundhud.nu

“Jeg gik fra totalt ’fluff’ og kaos i både tanker og handling til at få struktur på min idé!

Julia og Mette gav mig indblik i en forlagsredaktør og en etableret forfatters hjerner i en let og humoristisk tone, uden at man var i tvivl om deres faglige viden.

Alle, der har en bog i maven, bør deltage. Du får gåpåmod og troen på, at det kan lade sig gøre - også for dig.”

Sanne Lindhardt
Marketingprojektleder

“Minikurset gav mig en køreklar template, som jeg er dybt taknemmelig for. Ærlig talt, så er det her kursus nok det første af den type, der rent faktisk holder det kurset lover - og endda mere til.

Bare tusind tak!

Der er utroligt mange af den her slags gratis minikurser, men jeres tog alligevel prisen for det mest professionelle, fordi det var fyldt med reel viden, I bare øste ud af. Der var ikke bare 3 gode tip, men en hel trillebør fyldt med dem!”

Anja Kolby
Konceptudvikler

Kurset var et perfekt spark til min idé, gav mig struktur og satte gang i nogle gode tanker. Et fedt minikursus, fordi det er overskueligt - men også fjerner tvivlen, om lige netop DU kan skrive en bog.”

Kom med for kroner 0,-
Og få (gen)startet din bog-drøm!


_______


Online-minikurset kører i 4 dage: 

Vi begynder mandag den 28. september om morgenen og slutter torsdag den 1. oktober. 
Det foregår i en lukket Facebook-gruppe, som er oprettet til at være vores ’kursuslokale’ (så ja, du skal have en Facebook-konto – eller lave en nu – for at være med).


Meld dig til minikurset her, så sender vi dig
et link til gruppen med det samme:

Kontakt: fagbog@lahme.dk

Holbæk & Lahme
Jens Kofods Gade 1, st. tv.
1268 København K

metteholbaek.com
lahme.dk
julialahme.dk